Bye bye Uganda

Vi er nu kommet tilbage efter godt 2 ugers ophold i Uganda. De sidste dage i Uganda brugte vi først på en skøn safaritur til Queen Elizabeth, hvor vi bl.a var på en rigtig hyggelig bådtur, hvor vi så en masse dyr bl.a flodheste, bøfler, krokodiller, elefanter og en hyæne.

Fredag aften havde vi inviteret UCCs medarbejdere til aftensmad på banda. Kort tid inden de skulle komme fik vi et overraskelsesbesøg af nogle af de missionærere vi har været sammen med i Masaka i mange år, Bill & Ann og deres adopterede søn Elisha. De er nu bosiddende i Canada, men var også på sommerferie i Uganda, så det var meget hyggeligt at se dem igen. Vi fik også fat i Jim, som er nuværende missionær i Masaka området. Hans kone og børn var pt i USA, men det var også super hyggeligt at snakke med ham og dele liv og tro. Vi har så meget tilfældes i.fht udfordringer, glæder og opgaver, så vi snakkede til sent om aftenen. 

Søndag var vi til gudstjeneste i Masaka Family Church. Det var en dejlig oplevelse, for sidste søndag fortalte pastor John at kirken var fyldt til bristepunktet, så vi fandt sammen på at udvide kirken ved at vælte en mur, så efter et par dages effektivt arbejde kunne vi sammen indvie de nye fordoblede lokaler til kirken.

Hvis nogle læsere er blevet interesset i at rejse til Uganda, så er Carsten altid glad for at tage gæster med til Masaka, så skriv endelig til os, hvis det har interesse. 

Lidt af mine reflektioner fra denne tur:

Samtidig med at fattigdommen i Uganda stadig er massiv - og at den lange corona nedlukning i landet har efterladt de allerede fattigste, endnu fattigere, så er en af de ting der har slået mig er, at der virkelig er nogle der har formået at klare sig godt. 

Et eksempel er vores elektriker. Vi flyttede til Uganda for 19 år siden, Jonathan var en af de første elektrikere vi fik fat i ved et tilfælde. Han var ret ung og nok heller ikke særlig fagligt udrustet, men han havde alligevel en villighed til at lave hans arbejde om til jobbet var gennemført. Jeg er sikker på at han har lavet tonsvis af opgaver om flere gange - og han er også stadig villig til at lære nye ting som f.eks denne gang, hvor Carsten brugte en dag sammen med ham for at konfigurere webcameraer. 

Jonathan har virkelig vokset med opgaven som elektriker og han er også kendt af andre NGO'er i Masaka og omegn for at være en dygtig elektriker. Og det er virkelig skønt at opleve, at der er nogle, der har taget læring til sig på en succesfuld måde. Sådan et eksempel viser mig, at der er håb ud af fattigdom - at hvor der er en vilje er der en vej

Skoleudflugt til Kampala & Zoo og en rolig dag i Masaka

Fredag morgen startede dagen meget tidligt for ca 90 skolebørn fra Emmanuel skole og yderlige ca 10 børn fra fiskerlandsbyen. Børnene var meget spændte på dagen, for de skulle nemlig på skoleudflugt til Kampala og Entebbe, som Moses, Walter og Mulira har arrangeret for børnene. 

Alle blev fordelt i 3 busser, som trillede afsted allerede omkring kl 6 om morgenen, men børnene var ikke spor trætte den morgen, for de var meget spændte på alt det de skulle opleve i løbet af dagen.

Busserne kørte igennem Kampala by, hvor de kom forbi en stor protestantisk kirke, Gadaffi moske (Ugandas største moske), Ugandas nationalbank, parlementet mm. 

På vejen til Entebbe stoppede bussen ved et supermarked. Børnene var meget imponerede over at være i et stort supermarked og de fik lov til at købe en lille snack hver, så de købte æbler, donots el lign. De børn jeg snakkede med var meget impornerede over besøget i supermarkedet.

Det var egentlig meningen at de skulle til Freedom City for at lege på legepladsen, men tiden var for knap til at de kunne nå hele programmet, så derfor besluttede de at betale for at lege på legepladsen i zoologisk have i stedet for. 

Turen til zoologisk have var et stort hit for børnene. De snakkede meget om de forskellige dyr de så. Børnene var især imponeret over løverne, elefanterne, leoparderne og slangerne. 

Inden turen gik hjemad kørte busserne forbi lufthavnen, hvor de kunne se nogle fly. Det var børnene også meget imponeret over. Turen hjemad blev en rolig tur, for børnene var mættede af oplevelser og kunne sove indtil de kom hjem efter en lang og dejlig udflugtsdag. 

Vores dag i Masaka i dag har været fyldt med forskellige opgaver. Vi startede dagen på UCCs kontor, hvor Carsten og Moses havde et jobinterview, da vi leder efter en skoleleder til Emmanuel skole. Vi sortedede også lidt i noget afrikansk kunsthåndværk, som har været i en butik ved kontoret som lukkede i forbindelse med at café frikadelle lukkede ned i begyndelsen af året. 

Sidst på dagen besøgte vi Kezia & John, som er flyttet ind i det hus vi havde babyhjemmet i. De har fået indrettet sig rigtig fint og der er også plads nok til et par børn som de tager sig af. 

/ruth

 

Kirke og børnehjemsbesøg

I formiddags kørte vi til Emmanuel, hvor Carsten skulle prædike i kirken. Det var en fin gudstjeneste, hvor børnene fra børnehjemmet optrådte med en dans. 

Hannah med en af hendes gode venner fra børnehjemmet

De største børn fra børnehjemmet optrådte med en fin dans, som handlede om at vende sin sorg til dans

Carsten prædiker og beder for menigheden

Legepladsen fra det tidligere babyhjem er flyttet til Emmanuel skole, så det nyder børnene meget

Efter gudstjenesten hyggede vi os sammen med børnene på børnehjemmet og spiste lækker lokal frokost sammen med dem. 

Frokost sammen med børnehjemmet

Vi snakkede med børnene om den udflugt de var på i fredags (som jeg skriver mere om i morgen). Det havde været en spændende dag for dem, med mange gode oplevelser. Vi snakkede også om at børnene savner de danske volontørere, der har været på børnehjemmet indtil for en månedstid siden. Så på børnenes vegne kan jeg opfordre til, at hvis nogle kender et par søde unge piger/drenge (over 18 år), som har lyst til at rejse til Afrika som frivillig, så er vi meget interesserede i at høre fra dem. 

Nogle af opgaverne for vores volontørere er at hjælpe til med børnene på børnehjemmene, undervise skolebørn i computer og tage med vores medarbejdere rundt på forskellige skoler. Hvis det har interesse så kik ind på hjemmesiden her: https://childcare.dk/frivilligt-i-uganda

Nogle af børnene fra børnehjemmet

Yasin er en handicappet dreng, som også bor på børnehjemmet. 

Ruth sammen med Blessing, som nu har fået de faddere hun har brug for. Tak for indsatsen ;-) Hvis nogle gerne vil være faddere kan man vælge et barn via hjemmesiden: https://childcare.dk/bliv-fadder

Vi havde Kezia med i kirke i dag. Hun er uddannet clinical officer, som er en sundhedsfaglig uddannelse på højde med en lægeuddannelse, dog uden at hun må foretage kirugiske indgreb. Det er planen at hun skal stå for klinikken, når bygningen er færdig, så hun udfordrede situaationen med at hun synes at det går meget langsomt fremad og det er også korrekt at byggeprojekter tager tid dels for at indsamle de nødvendige midler og dels fordi det er vigtigt at Carsten er i Uganda for at tilse de

kritiske øjeblikke i byggeprocessen, for at sikre at bygningen bliver opført som vi har planlgt. 

Carsten kigger på fundamentet til klinikken sammen med Kezia og Moses

/ruth

Tur til Kampala og bryllup

Torsdag og fredag var vi i Kampala, Ugandas hovedstad, som ligger ca 3 timers kørsel fra Masaka (plus ekstra tid hvis man lander i en trafikkø eller kun kan køre 20 - 40 km i timen bag langsomme lastbiler). 

Torsdag besøgte vi vores indiske frisør, som har klippet hele familien i de 12 år vi boede hernede. Det var skønt at se hende igen og hele familien fik en tur med saksen. 

Her er jeg sammen med min indiske frisør fra Kampala

Vi overnattede på et hotel, som vi fandt inden mørkets frembrud dvs inden kl 19. Hotelværelset var ok, men der var meget larm udefra først fra et diskotek i nærheden og senere kunne man høre toget komme futtende forbi med hornet i bund, for at sikre fri passage på skinnerne. Men jeg kan allivegel komme i tvivl om det værste var lydende eller det syntetiske sengetøj, som er ganske forfærdeligt i varmen!! 

Aftensmad i Kampala

Fredag morgen var vi i hvert fald klar til at tage på craft markedet for at købe afrikansk kunsthåndværk. Selvom det er mange år siden jeg sidst har været der kunne mine trofaste samarbejdspartnere genkende mig og vi fik hurtigt forhandlet gode priser på de ting vi købte med hjem til vores lille skurvognsbutik i Klarup. 

Craft markedet i Kampala

Inden turen gik tilbage til Masaka købte vi forskellige varer med hjem til Masaka, så det føltes som at være tilbage til den tid hvor vi boede her og havde mange indkøbsture til storbyen. Men der er heldigvis kommet mange flere produkter på hylderne i butikkerne lokalt, så der er ikke længere lige så mange ting der kun kan købes i hovedstaden. På et tidspunkt kom vi forbi den bank vi besøgte mange gange da vi flyttede til Uganda for snart 19 år siden, dengang var det nemlig det eneste sted i Uganda hvor man kunne hæve penge med visakort - og nu kan man betale med visakort i det fleste store butikker og selvfølgelig hæve penge ved alle banker, så der er sket en stor udvikling. 

Carsten sætter en vaskemaskine op, som var en af de ting vi skulle købe i Kampala

Moses og Walter har været på udflugt med omkring 90 fadderbørn fra Emmamuel skole og Gods Grace. De har været i Kampala og i zoologisk have. Jeg skriver dagbog om deres udflugt når jeg kan få billederne på mandag - lige nu nyder de en velfortjent weekend :-)

Tillykke til Jimmy & Miriam der blev gift i dag (læs deres historie nedenunder)

I dag har der været bryllup på Banda. En af vores tidligere fadderbørn, Jimmy, som nu er færdiguddannet vvs'er blev gift med hans søde kone Miriam. Et typisk bryllup i Uganda er meget stort og dyrt. Det kræver mange penge og meget forberedelse, så det kommende brudepar bruger flere måneder på at indsamle penge hos venner og bekendte, så de kan holde et flot bryllup. Bryllupet i dag var atypisk. fordi det var et par som havde et stort ønske om at være lovformligt gift inden deres barn bliver født. Derfor arrangerede de deres bryllup som et low-budget bryllup med få gæster og alt blev arrangeret på få dage. I går var Miriam i byen for at leje en brudekjole, men hun kunne ikke finde en hun havde råd til, så hun valgte en flot "changing-dress" (alle brude i Uganda skifter kjoler et par gange). Hun var lidt ked af at der ikke var råd til en rigtig hvid brudekjole, men i dag knap 4 timer før vielsen fik hun en smuk hvid brudekjole på mirakuløs vis, da en lokal kvinde hørte om hendes situation og lånte hende en brudekjole uden beregning. 

Det lykkelige ægtepar

Pigerne og jeg brugte formiddagen på at pynte op til fest på banda, for normalt betaler man i dyre domme for at få en bryllupsdekoratør til at pynte op, men det havde de heller ikke råd til, så jeg synes, at det mindste vi kunne gøre var at pynte lidt op med det vi havde + et par hurtige indkøb for under 100 kr. Brudeparet og deres få gæster var glade for at vi havde overrasket dem med at pynte op. De havde en dejlig og hyggelig bryllupsdag. 

Her er vi igang med at pynte op

Vi havde hængt blomster op rundt omkring i loftet, pyntet med blomster på bordene og draperet et stykke stof omkring indgangen til det ellers kedelige lokale på banda, hvor brylluppet skulle være

I morges kom en anden ung mand også forbi, Hassan. Han er en af de knægte fra nabolaget, som vores søn Elias er vokset op sammen med og har leget en del sammen med. Han kunne fortælle, at han nu er færdiguddannet sygeplejerske og har selv startet en klinik, så det var også skønt at høre. 

/ruth

Fiskerlandsbyen

En børneflok fra fiskerlandsbyen

I dag kørte vi ud til fiskerlandsbyen. Det sted har altid haft en stor plads i vores hjerter, fordi der er rigtig mange børn, som har et stort behov for skolegang og trygge rammer i hverdagen. Fiskerlandsbyen er egentlig et sted, hvor der er en del penge i omløb, fordi det giver godt at sælge fisk, men pengene bliver desværre oftest brugt til alkohol, eufoiserende stoffer og prostitition, så landsbyen oser af fattigdom og mange uønskede børn, som ofte får lov til at passe sig selv. 

Vi er stødt på mange udfordringer i.fht at drive skole i fiskerlandsbyen. Indenfor de seneste år er Victoriasøens bred rykket flere meter ind på land, så den oprindelige skolebygning er totalt oversvømmet og forsvundet i søens bølger. Vi har derfor opført en anden simpel skolebygning, som er bygget på pæle, så den tåler en vis oversvømmelse f.eks i regntiden. Men klima udfordringerne til trods, har vi selvfølgelig stadig et stort hjerte for at børnenes dagligdag fortsat byder på den tryghed og frihed, som skolegangen er for børnene i dette område. 

En bygning som er kolapset pga oversvømmelse - skolens oprindelige bygninger er flere meter ude i søen

Ruth og pigerne foran skolebygningen

Undervisnng på skolen

Vi delte legetøj til til hver enkelt af skolens 70 elever - her er Hannah igang

Bilen får lige en køretur hen over skolehæftet

Begejstring

Esther er klar til at dele legetøj ud

Mimi er igang med legetøjsuddelingen

En af de store piger var meget glad for at få en legetøjsbil

Hannah viser en fin tegning, som læreren havde tegnet af et barn der får legetøj

Frokosttid - som selvfølgelig bestod af en lækker fisk

Børnene takker for legetøjet

Køreturen til/fra skolen gik igennem byens smalle gader. Indimellem skulle vi flytte en vaskebalje el lign for at vi kunne komme forbi

/ruth