Trøjer til vagterne, fødselsdag i cafeen og Kampala tur

Når man bor i Uganda er man nød til at være opmærksomme på sikkerheden, både mht mennesker og værdigenstande, da der er stor risiko for tyveri. Vi har heldigvis ikke været slemt ramt, men vi kender desværre flere herfra byen, som er blevet truet på livet. Derfor har UCC nattevagter på kontoret samt ved de huse, hvor der f.eks bor volontører. I dag besluttede vi at gøre noget godt for vores trofaste nattevagter, så de fik hver en god trøje, som kan hjælpe dem med at holde varmen om natten, hvor det bliver køligere.

Vagterne med deres nye trøjer - doneret af firmaet Daarbek. De var meget glade og nogle af dem fik også regnjakker

Første mand yderst til venstre, James, er leder for vagt-teamet og det styrer han rigtig godt

Amira har fødselsdag og det har hun jo og det er i dag...

Tillykke til Amira, som fejres med kage og hygge

Morgen skype med bestyrelsens bogholder Gerner fra Fyn - en skøn mand som både børn og voksne bare må elske :-)

Fam Jespersen tog en tur til Kampala sammen med Joan. Hovedformålet var at komme på craft markedet fredag morgen, så vi kørte torsdag og fandt et hotel i nærheden af markedet, så vi kunne komme tidligt afsted fredag morgen.

Carsten i Kampalas trafik

Vi tog også lige tid til nogle klipninger - ca 500 kr for 4 personer incl reflekser til 1 person

Hannah slapper af i Kampalas bedste boghandel

Så er der mad....

Joan tager turen til det store craft marked i Kampala et par gange om måneden, så hun kan fylde hylderne i craftbutikken. I dag skulle Esther og Miriam med på craft markedet for første gang og det blev en stor succes, hvor de fik købt en masse skønne ting og sager. 

3 glade piger på shoppetur

På vejen hjem fra Kampala blev vi stoppet af politiet. Der står politibetjente mange steder på den lange vejstrækning, hvilket også er super godt, for det er en ret trafikeret vej, hvor der også sker alt for mange trafikulykker pga hassaderet kørsel og dårligt vedligeholdte køretøjer. Politiet stoppede os for at køre for hurtigt. Vi forsøgte på bedste ydmyge vis at bede om tilgivelse, men politibetjenten var ikke til at rokke... vi skulle køre hen til den nærmeste politistation for at få en bøde. Det var vi jo ikke meget for, da det forsinker den lange køretur og da vi faktisk normalt er ret gode til at tale os ud af en sådan situation, men nu sad vi i saksen!! Da Carsten få minutter senere kom ind på politikontoret blev han mødt af en streng dame, som var ved at fængsle en mand pga hans forseelser. Så Carsten tænkte at her var der ingen nåde at hente, så han ventede bare på at det blev hans tur. Politibetjenten var ved at udfylde formularen til bøden, da Esther kom ind og satte sig hos Carsten og med hendes milde børnestemme sagde "Please forgive him, please give him another chance". Det blødgjorde den strenge dame og få minutter senere kom Carsten og Esther tilbage til bilen med et stort smil fra øre til øre - sådan har man det når man lige er blevet tilgivet og slap fra en bøde på 400 kr (eller 40 roulader som Elias siger!!)

Den strenge politibetjent ved vejkanten

Da vi så kom hjem til Masaka efter ca 3 timers kørsel, blev vi mødt af 2 udsendte medarbejdere fra elselskabet. De havde også været forbi vores hus dagen forinden - for at afbryde strømmen!! Det gjorde de fordi vi ikke havde betalt regningen. Problemet var bare at regningen var blevet afleveret til huset onsdag sidst på eftermiddagen og allerede torsdag morgen afbrød de os fra strømnettet. Så det var også lige en situation vi skulle tale os ud af, så vi igen kunne få strøm. At der så heller ikke var internet er en anden snak... og det er årsag til at jeg er kommet rigtig langt bagud med dagbogen! 

Strømmen bliver slået til igen hos fam Jespersen. Vi har forresten bibeholdt vores hus selvom vi er flyttet til DK. Huset er også blevet brugt som volontørhus og gæstehus i mellemtiden.

BBQ på Café Frikadelle hver fradag aften

/ruth

Kan man melde politiet til politiet?

Carsten startede dagen i retten her i Masaka. Det hænder af og til at der er en sag der bliver bragt for retten enten af os eller af en modpart. Det er en del af at stå i spidsen for en dynamisk NGO, men det er træls, da retssystemet er meget langtrukken. Den pågældende sag har allerede været i mere end 3 år.

Carsten i retten i Masaka. Det er hans advokat der står op

Om eftermiddagen fik Carsten besøg af en skoleleder, som havde brug for hjælp. En af hans elever var blevet seksuelt misbrugt af en voksen fra lokalområdet, så vedkommende var blevet meldt til det lokale politi. Problemet var bare politiets håndtering af sagen, for de ville bare have penge ud af den anholdte, så de forsøgte at presse familien til at droppe anklagen mod manden, så familien og politiet kunne malke manden for penge i stedet for at sende manden til retten i Masaka. Så det endte med at Carsten og skolelederen tog ned til politistationen i Masaka, som er højeste politimyndighed her i distriktet, for at anmelde politiet fra en af lokalområderne.

Ruth sorterer mere tøj fra Daarbek. Nogle af de mange t-shirts vil blive brugt til medarbejder tshirts til kontorets medarbejdere samt mødrene på babyhjem og børnehjem

Familie frokost på Café Frikadelle

En tur i poolen

Bandas søde værtinde, Mary, som bærer opgaven rigtig godt - og altid med et smil

Achou, som er gartner og alt-mulig-mand på Banda

Ved hushjørnet kan man se et par af de mange zebramanguster vi havde i forhaven i dag

Der er et firben på dette billede. Kan du se det???

    Frokostpause i skyggen på Gods Grace School

/ruth

Børnehjemsbyggeri påbegyndt og tøj til babyhjemmet

Carsten tog sammen med Muliira ud til Emmanuel skolen, hvor Carsten havde et møde med skolelederen Ivan og byggeformanden Richard. De gennemgik tegningen af børnehjemmet og målte ud til fundamentet. Børnehjemmet skal være hjem for 8 børn fordelt på 2 værelser (ligesom på White Angel, men værelserne bliver bare lidt større). Vi synes at 8 børn er et fint antal børn til 1 mor, så det bliver mere hjemligt end institutionsatgigt.

Tegningen af børnehjemmet snakkes igennem

Carsten banker den første pæl på plads - og hermed at børnehjemsbyggeriet officielt igang :-)

YES - vi gør det!!! 

Der måles op

Halleluja - al ære til Gud

Et lille kig ind i et af klasseværelserne på Emmanuel skolen

Om eftermiddagen fik vi besøg af Salma, som har passet Elias, Esther og Miriam, da de var små. Det var er glædeligt gensyn :-) Salma arbejder på skadestuen, hvor hun bl.a er med til at optegne data, som bliver brugt til studier.

Miriam, Esther, Salma og Elias - et meget glædeligt gensyn

Sidst på eftermiddagen kørte Ruth og pigerne til babyhjemmet, hvor vi gik igang med at dele tøj ud til de ældste af børnene. De yngre børn får tøj ved næste lejlighed.

Marvin - han er den ældste af børnene på babyhjemmet, hvis man ser bort fra de 2 handicappede børn. 

Passer tøjet mon til mig??? Tøjet kommer fra containerne i Klarup og Gistrup + en del der er indsamlet af en fadder på Fyn

Charmerende Henry var bare så glad for hans bunke med tøj

Marvin, Priscilla, Gift, Henry, Dircas, Innocent, Yasin og Hope fik tøj i dag - og de var glade :-)

De store børn har deres tøj i et lille garderobe værelse, hvor de selv er med til at holde orden i deres tøj, så de gik ind for at ligge de nye ting på plads

Esther med lille Timothy, som også er en af de nye børn på babyhjemmet

Simon Henry, Miriam og Bosco. Boscos liv hang i en tynd tråd da han var lille og han var ofte indlagt. Vores super volontører skiftedes til at være hos ham under indlæggelserne. Lægerne på børneafdelingen kalder ham et mirakel. 

Vandmelon med vandmelon på ;-)

/ruth

Regnjakker, babyhjem og tegning

Blandt de mange kasser med nyt tøj vi har modtaget fra Daarbek, har vi bl.a medbragt en del regnjakker, så i dag fik alle UCCs medarbejdere en regnjakke. Vores medarbejdere er ofte med til at dele gavmildt ud af de donationer vi modtager, så det er også dejligt, at man engang imellem kan give dem noget til sig selv.

Medarbejderene fra UCCs kontor og Café Frikadelle (Hannah ville også prøve en regnjakke!!)

Nogle af medarbejderene på babyhjemmet: Resty (vaskekone), Winnie, Rose, Judith (sygeplejerske) og Hellen

Hannah fik lige lyst til at prøve trommesættet...

Jeg kørte sammen med socialarbejder Joan en tur på babyhjemmet sammen med mine piger. Ih hvor var det dejligt at se børnene igen. Mange af dem var små babyer da vi boede her, så de var selvfølgelig vokset meget og helt umulige at genkende. Så nu har vi travlt med at huske på alle deres navne igen!!

Esther var glad for at se børnene på babyhjemmet igen - og de råbte "Hej Esther" og kæmpe krammede hende da vi kom

Socialarbejder Joan, som er superviser på babyhjemmet

Gift - hun har haft svært ved at lære at tale, men det er hun heldigvis kommet efter nu

Måske er det Issac... jeg skal stadig øve navnene!! 

Miriam med baby Daniel på 2 måneder

Mama Rose serverer mælk til børnene

Jacob, Francis og Gloria

Hannah var med da der blev serveret brød. Børnene på babyhjemmet var meget interesserede i at finde ud af hvad hun var for en

Hannah var helt pjattet med den lille baby

Winnie og Rose igang ved pulsebordet, som bliver brugt mange gange dagligt

Muliira var ude for at lege med børnene

Det var nemt at få øjnkontakt med Daniel, så det ser jeg som et tegn på, at mødrene gør det godt selvom de skal tilgodese 26 børns behov dagligt

Esther med baby Daniel

Carsten og Moses har udtænkt planen for hvordan det nye børnehjem skal se ud. De har valgt at bygge det lidt større end de børnehjem vi har på White Angel. På den måde bliver der plads til reoler til tøj på børnenes værelser og et spisebord i stuen.

Der planlægges og tegnes

/ruth