Lægeteam til sango bay flygtningelejr

I dag tog Signe, Emeli og Kathrine med Carsten og Moses til flygtningelejren i Sango Bay. Det var Emeli og Kathrine’s første gang, til at se lejren. Man kommer til et sted, som er helt øde og så er der fyldt op med “huse” lavet af halm og træ og dækket af en UNICEF pressening. Her er fladt og tørt og der er intet der gror på nogen måde. I lejren bor der 4600 mennesker, nogle fra Tanzania, nogle fra Uganda - fælles for dem er, at ingen vil have dem. De har hverken pas eller papirer på dem selv. De har faktisk ingen identitet og kan ikke engang flygte fra lejren og på den måde satse på et bedre liv. Rimelig hårde odds, ikke?

Der bliver købt rolex på vejen

Det er derfor næsten ulækkert, når man kører igennem lejren som er et par kilometer lang og man ender hos “lederne”. På den anden side af bummen (som er en stige), har folk mere fedt på kroppen og pænt tøj på. Lidt underligt når man har set elendighed på den anden side af bummen. Disse mennesker står også for uddeling af mad, tøj osv. De bor også i langt mere solide og pæne huse, hvorfor man kan undre sig over at flyntingene skal bo i halm huse på 5-6 kvadratmeter.. 

Vi havde Patricia med, som skulle hive alle de dårlige tænder ud, som de går med derude. Når man var inde i tandlæge teltet, så man lidt af hvert. De her mennesker har ingen chance overhovedet for nogensinde at gå til tandlægen. Derfor var der også nogle gange, hvor man blev helt kvalm af den lugt de har i munden. Den lugt er så råddent, at man får det dårligt. Det er så langt fra os i Danmark, hvor vi bare kan gå til tandlægen. Her kan de ikke engang, om de så ville - for de må ikke forlade lejren og de har ingen penge. Tænk, ikke at have valget.

Signe og Emeli hjælper Patricia i tandlæge teltet.

I teltet ved siden af tandlæge teltet, sad Kezia, Sarah (en engelsk læge), John Bosco, Beatrice og nogle andre læger. Herinde sad der køer af mennesker, som havde medbragt deres babyer og børn, som på ingen måde var raske. Teltet var utrolig lummert og fyldt med råb om hjælp. Det var virkelig svært, at se teltet blive fyldt mere og mere op, for nogle ville gå hjem og stadig have malaria. Der var så mange mennesker, så mange syge mennesker. Og det gør så ondt, at man ved at man må tage de “vigtigste” først. 

I læge teltet fik vi lov til at tage malariatests på nogle af børnene. Blandt de her mennesker er det malaria, som de lider mest af. De har også rigtig tit feber og slem hoste. Flere af børnene havde 40 i feber. 

Der bliver hevet tænder ud.. 

Sara undersøger de syge voksne i teltet

Lægeteamet!

Signe og jeg gik på skift udenfor og fik en pause fra ræset. Det var nogle gange ulideligt at være i de varme telte og samtidig se de blikke, som bare vil have at man hjælper dem. Man føler sig så utilstrækkelig! Udenfor mødte man en masse børn og de var ellevilde med at man tog billeder af dem. Og på den måde kan man også hjælpe - for så har disse børn grint og haft det sjovt og måske vil de huske den her dag forevigt. Det er så skræmmende og forfærdeligt at nogle børn er født ind i denne tilværelse. At blive født i en flygtningelejr og ikke have nogen fødsels- eller dåbsattest eller have andet end en bold lavet af tøj og snor. Av, hvor gør det altså bare ondt at vide, at det muligvis er og bliver deres liv. At de ikke kommer videre... 

Signe og Kathrine får en rundvisning i lejren! 

Der var en "butik" i lejren og det er huset bagved. 

Det er så fantastisk hvad lægerne, tandlægen og UNICEF gør - men tanken om, at det egentlig er et “plaster på såret” er ulidelig. Tanken om at de igen om en uge, en måned har 40 i feber eller malaria. For i bund og grund er det eneste der virkelig kan redde dem, at de får en identitet og et rigtigt liv. Så det er med blandede følelser - for det hjælper jo lige her og nu, men ikke på lang sigt. 

En af familiernes "hus"

Emeli, John-Bosco og Signe 

Det er utrolig spændende at være i lejren, men også rigtig svært. For vi kan jo tage hjem - det her er deres hjem... Vi er rigtig glade for, at UCC har valgt, at vi skal derud en gang om ugen med et lægeteam. Forhåbentlig kan opmærksomheden omkring lejren, gøre en forskel for de 4700 menneskers fremtid!

Nedenfor er der en masse billeder fra dagen, hvor man kan fornemme stemningen og hvad der skete. 

Lejren ligger på et helt fladt og øde sted…. Her ses en masse "huse" med UNICEF's presseninger. 

Hun elsker virkelig hvad hun laver og det er frivilligt!

Kezia undersøger børnene, som ofte har malaria og feber. 

Kathrine tager malariatest. 

Underernæret barn! 

En meget syg dame, som knap nok kunne gå.. 

Teltet var helt proppet og mennesker blev ved med at strømme ind…. 

Emeli suger viden til sig! 

Emeli er i sit es :-)

Film fra flygtningelejren

Vores lægeteam er her begyndt at behandle de mange syge i flygtningelejren i Sango bay, Uganda.

Idag havde vi vores sygeplejeske Breatice, Chinical officer Kezia, Dr. John Bosco, Dr. Sarah, Dentist Patricia + vores voluntører som alle arbejdede hele dagen med de mange patienter.

Turen går til... Kisoro District

I dag har Anne-Mette, Rikke og Christina taget den lange tur fra Masaka til Kisoro i Sydvest Uganda. Vi havde bestilt en fem dages tur igennem Joyce, hvor vi blandt andet skulle på en bjergbestigningstur.

Vi startede dagen kl 10 og kørte derefter den 9 timer lange køretur, kun med stop i Mbarara for at spise frokost, mod Kisoro. Jo længere sydvest på vi kom, jo mere ændrede landskabet sig, fra små bakker, til store grønne bjerge. Kisoro er et enormt frodigt område, og der bliver dyrket grøntsager og matokepalmer alle steder. Selv på de næsten lodrette bjergskråninger.

Vi indlogerede os på et hyggeligt hotel i Kisoro by og gik tidligt i seng, så vi var klar til eventyr den efterfølgende dag.

Den fantastiske udsigt

Joyce og Rikke

Tre piger med tre smukke bjerge i baggrunden

To nye tandlægeassistenter og flere rådne tænder



Hej alle! I dag var det så Kathrine og Emeli’s tur til at tage med tandlægen Patricia, og turen gik til skolen Rhemah! Efter at have pakket udstyr ud, balanceret bordene og tandlægestolen på den ujævne jord, gik vi i gang med den første patient. En 2-3-årig lille pige ved navn Massey blev bedøvet og hevet sin tand ud. Vi fandt hurtigt ud af, hvor stor forskel der er på voksen- og børne-gummer, da en mandlig lærer fra Rhemah skulle have revet sin tand ud.

 

Lidt hygge inden dentist-duty

 

 

 Efter over en halv times arbejde med 5 forskellige instrumenter, en træt tandlæge og tre skrækslagne unge (Emeli, Kathrine og Gavin) måtte Patricia stoppe efter at have fået det meste af tanden ud. Det var en meget lærerig oplevelse, hvor vi både lærte om krogede rode, gummernes farve efter bedøvelse og hvordan tandkødet heler efter en udtrækning. Den tapre patient gik derefter derfra taknemmelig. Det var så spændende at følge Patricia, som var så engageret, pædagogisk og kærlig. Når børnene skulle have lokalbedøvelse med en stor nål, som vi diskret prøvede at skjule indtil den kom op i munden, var Patricia god til at fortælle hvor tapre de var. Vi var glade for at kunne stå på sidelinjen med enten blodige instrumenter eller en hånd på deres skød.

                      

Nogle af børnene havde ventet i op til et år og var i store smerter. Deres tænder kunne være så rådne, at der kun var en lille smule rod tilbage, der bare skulle graves op med en elevator, hvilket ikke var et kønt syn… Ellers havde de store huller, som havde efterladt hule fordybninger i tanden. Børnenes tand-tilstand var så ringe, grundet infektioner i tandkødet, at tænderne ofte knækkede i forsøget på at rive dem ud.

                 

Dagen sluttede efter at have tilset 20 patienter og trukket 32 tænder ud, og vi kunne gå derfra med stor tilfredshed efter en skøn dag med tandlægen Patricia, Gavin og sygeplejersken Kezira. Vi har fået overskredet mange grænser, krummet tæer, holdt svedige hænder, og set mange glade ansigter! Vi har helt klart fået mere respekt for tandlæger og større glæde for vores sunde tænder!   

   Tandlægeassistenten ved udstyret!                                 To små nysgerrige børn

Børnelæge og 5 års fødselsdag

I dag har Rikke været på hospitalet med Hope og Jebby fra Babyhjemmet. Hope var rigtig skidt tilpas og enormt træt i dag, men det var vigtig at få den opfølgende samtale på hendes nye medicin mod hendes epilepsi, derfor tog vi pude og tæppe med så hun kunne slappe af. Jebby kom med for at få kigget på sit øje, som er meget hævet pga. et bygkorn. Jebby var hurtig færdig hos øjenlægen og fik piller, creme og øjendråber med hjem. Hope måtte til gengæld vente i seks lange timer inden det kunne blive hendes tur. Lægen var fint tilfreds med effekten af medicinen og rigtig glad for at hun har taget to kg på på en uge. Helt fantastisk!

Hope var så smadret at hun sov hele ventetiden væk. 

 Den "En-øjende-Jebby"

 Jebby og Rikke var i kiosken for at slå tiden lidt ihjel. Chapati og juice er lækkert! 

 Endelig kom vi ind!

Signe, Anne-Mette og Christina har i dag forberedt Priscillas fødselsdag, som hendes fadder har sponsoreret. Da alle børnene var kommet hjem fra skole blev der spist fastelavnsboller, pakket gaver ud og slået katten af tønden.  Som afslutning på en dejlig fem-års fødselsdag blev der spist slikposer, meget passende, lige inden spisetid.

 Priscilla med hendes gaver. Især madkassen blev hun rigtig glad for. 

Slår katten af tønden

 Kattekongen!

 Mmmh, slikposer!

 Evas deler med Mamma Winnie

 Freddy fik hurtigt guffet en hel pakke kiks i sig.

Dorcas og Christina